Licener luseshampoo, der er udviklet og produceret af det hollandske firma Pronova Laboratories, er et af de få lusemidler på markedet, der er udviklet med stor hensyntagen til både miljø og allergi. Licener luseshampoo indeholder hverken miljøskadelige eller allergifremkaldende stoffer. Med ekstrakt fra Neem træet, der blandt andet vokser i Indien, er Licener luseshampoo baseret på en unik formel, hvor shampooen i kraft af 100 % naturlige processer kvæler lus og luseæg uden at skade dit eller dit barns hår eller hud (hovedbund).
Det betyder, at i stedet for at dræbe lusene igennem kemiske processer, går Licener luseshampoo ind og dræber både lus og luseæg igennem mekaniske processer. Ved luseæggene går Neem ekstraktet ind og lægger en hinde omkring ægget, der blokerer ilttilførslen. På de voksne lus virker ekstrakten på den måde, at den går ind og blokerer for lusenes åndehuller, hvorved de kvæles. Der kan således ikke udvikles resistens mod Licener.
Licener luseshampoo har endvidere gennemgået omfattende publicerede tests. Disse tests er udført med henblik på at fastlægge eventuelle allergi- eller irritationsfremkaldende gener ved anvendelse af Licener luseshampoo og er derfor testet hos både børn og voksne. Netop derfor tør vi også garantere, at Licener luseshampoo kan anvendes af både voksne og børn helt ned til 2 år, uden du behøver bekymre dig for dit barns helbred, og med en behandlingstid på blot 10 minutter.
Dermatologisk plastertest
I et studie udført i april 2011, er der blevet gennemført dermatologisk plastertest på 30 mennesker i alderen 18 år+. Testen er blevet udført på alle hudtyper, fra meget tør, tør og fedtet hud til normal følsom hud.
I testen anvendtes et plaster tilsat Licener luseshampoo, der herefter blev påført testpersonernes hud. Huden blev undersøgt af dermatologer 24, 48 og 72 timer, efter plasteret blev påsat testpersonernes hud. De hudpartier, der havde været udsat for plasteret blev herefter vurderet og gradueret i henhold til på forhånd tilrettelagte skemaer.
Testen blev udført i overensstemmelse med internationale retningslinjer på området, ICDRG (International Contact Dermatitis Research Group).
Resultatet af testen gav Licener luseshampoo bedømmelsen ”very good” og konkluderede endvidere, at Licener ikke gav anledning til hverken irriteret hud eller allergisk reaktion.
Hudtest
Der udførtes i maj 2008 in vitro sammenligningstest med Nivea Silky Shine. Testen var en hudtest, der søgte at klarlægge, hvorvidt Licener luseshampoo indeholder ingredienser, der danner grundlag for eller skaber hudirritation.
Sammenligningsgrundlaget er baseret på en beslægtet produktbase hos hhv. Licener luseshampoo og Nivea Silky Shine. Derudover indeholder Licener luseshampoo Neem ekstrakt og ingen parfumekomponenter. Licener luseshampoo blev således med sin biologisk aktive patenterede substans sammenlignet med Nivea Silky Shine, der markedsføres som en shampoo af høj kvalitet.
Testen blev udført med henblik på at fastlægge de to produkters effekt på huden samt for at bedømme, om der er nogen risiko for hudirritation ved anvendelse af disse. Hudtesten blev udført på frivillige testpersoner.
Konklusionen på denne in vitro hudtest blev, at Licener viste sig at være sammenlignelig med Nivea Silky Shine. Altså, et udmærket og yderst kompatibelt produkt til huden. Hverken Licener luseshampoo eller Nivea Silky Shine udviste anledning til hudirritation, ligesom resultatet bekræfter konklusionerne fra dermatologiske tests.